Gå til hovedindhold

Let’s Talk About Sex

Kom med, når Sex & Samfund og Sinful åbner samtalen om det, der vedrører os alle, men som nogle gange kan være svært at tale om.

Kan du lide dirty talk? Hvor vigtigt er det at få orgasme under sex? Hvor god var den seksualundervisning, som du fik i skolen? Lærte du at sætte ord på, hvad du kan lide og ikke kan lide?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som panelet dykker ned i til dette underholdende og tankevækkende talkshow.

Mange oplever, at seksualundervisningen i skolen og samtalen med forældre ikke har klædt dem godt nok på til at tale ærligt og åbent om sex. Det er ærgerligt. Bl.a. fordi Sinful’s data viser en tydelig sammenhæng imellem, hvor gode vi føler, vi er til at tale om sex, og hvor tilfredse vi er med vores sexliv.

Den gode nyhed: Det er ikke for sent!

Hannah Fibiger Azulay fra Sex & Samfund modererer samtalen, hvor panelet går forrest og taler om det, der er dejligt, det der er sjovt, det der er svært og det der kan være fucking akavet! 

Panelet består af:

  • Mathilde Mackowski, co-founder af Sinful
  • Berkay Gülec, seksualunderviser, Sex & Samfund
  • Sanne Søndergaard, forfatter, foredragsholder og komiker
  • Rasmus Anders (også kendt som @FartilBo), influencer og arbejder med maskulinitet, ensomhed og mental sundhed.

Let’s talk!

Sidst opdateret: 26. august 2024