
Vær med til at skabe Krop og Kærlighed 2025
Vil du være med til at forme Danmarks mest inspirerende festival om krop, køn, seksualitet, identitet, bevægelse og kærlighed? Så kom til festivalværksted den 6. marts.
Krop og Kærlighed havde en fantastisk debut sidste år, og vi glæder os til at gøre 2025-udgaven endnu bedre – sammen med dig! Festivalen finder sted den 4.-6. september under Aarhus Festuge og bliver tre dage fyldt med talks, musik, bevægelse og spændende oplevelser.
Har du en god idé?
Festivalen bliver ikke bare lavet for dig – den bliver skabt med dig! Den 6. marts inviterer vi til et åbent festivalværksted, hvor vi sammen brainstormer, udvikler idéer og drømmer stort om årets program. Festivalen bygges op omkring tre spor:
- Børn & familier
- Unge
- Voksne & ældre
Uanset om du er en del af en organisation, arbejder med kultur eller bare har en god idé, er du velkommen!
Det praktiske
Dato: torsdag d. 6. marts kl. 15.00-17.30
Sted: Fjordsgade forenings- og fritidshus, lokale 2.4, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C.
Tilmelding: Af hensyn til forplejning beder vi dig tilmelde dig senest 26. februar 2025 ved at sende en mail til Vanja på vahp@aarhus.dk
Var du med til festivalværkstedet den 3. februar? Fantastisk! Du er selvfølgelig velkommen igen.
Vi glæder os til at skabe endnu en uforglemmelig festival sammen med dig!