Velkommen til Krop og Kærlighed Festival
En fælles fejring af krop, køn, seksualitet, identitet, bevægelse og kærlighed under Aarhus Festuge.
Krop og Kærlighed festival er for alle. I hjertet af Aarhus samler festivalen mennesker på tværs af generationer.
Festivalen byder på en mangfoldig palet af musik, talks, teater, comedy, kreative værksteder og engagerende samtaler. Sammen vil vi udforske, anerkende, debattere og fremme seksuel sundhed og trivsel på en sjov og inkluderende måde.
Bag Krop og Kærlighed festival står Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Festuge og Aarhus’ Ungeseksualråd, foruden en række personer, organisationer og foreninger, der byder ind med aktiviteter under festivalen.
Bliv en del af en fest, der hylder mangfoldighed og kærlighed i alle dens former, når vi ses til Krop og Kærlighed festival den 4.-6. september 2025.