Gå til hovedindhold
Minifolkehuset
Samtaler

Svend Aage Madsen: Argumenter for mænd

Mød Danmarks førende mandeforsker, chefpsykolog Svend Aage Madsen, i en både tankevækkende og varm samtale om mænd, sundhed og fællesskab – og hvordan vi sammen kan ændre kursen.

Hver fjerde mand i Danmark befinder sig i en livssituation, de færreste ønsker: uden uddannelse, uden arbejde, uden partner, uden børn – og ofte med en smertefuld afstand til det liv, de drømmer om. Mænd er overrepræsenterede i statistikkerne for ensomhed, misbrug og selvmord. Men det behøver ikke være sådan.

Svend Aage Madsen har i mere end seks årtier beskæftiget sig med mænd – særligt dem, der ofte står i udkanten af fællesskabet. Til Krop og Kærlighed inviterer han publikum ind i sin forskning og viser, hvordan man kan ændre kursen. For der er håb. Og der findes løsninger.

I samtale med journalist Cathrine Errboe dykker han ned i alt fra fædrebarsel og ligestilling til mental sundhed og mænds relationer – og viser, hvorfor et mangfoldigt mandeliv er afgørende. Ikke bare for den enkelte mand, men for samfundet som helhed. Med både faglig tyngde og personligt nærvær folder Madsen mænds livsvilkår ud – og giver os stærke argumenter for forandring. 

Sidst opdateret: 17. juni 2025