Gå til hovedindhold
Bevægelse

Prøv kræfter med roller derby

Kom og oplev den tempofyldte og mangfoldige sport roller derby, når Smile City Rollers indtager Rådhusparken med ”Short Track Roller Derby”. Leg med – eller kig på – når aarhusianske idrætsforeninger byder op til bevægelse i samarbejde med Gamechanger og Bevæg dig for livet Aarhus.

Roller derby er en kontaktsport på rulleskøjter, der kombinerer styrke, stamina og strategi. 

Til Krop og Kærlighed kan du prøve kræfter med sporten i en version med færre spillere og en mindre bane – men stadig masser af action!

Har du mod på at prøve? Vi har låneudstyr med (kun til voksne), så du kan lære de grundlæggende moves. Hvis du fanger balancen og teknikken, får du mulighed for at teste dine færdigheder af mod vores blockere. Kontakt er kun for 18+.

Børn er velkomne til at rulle med, hvis de selv medbringer rulleskøjter og udstyr – dog uden kontakt.

Om eventet

Aktiviteten er en del af et større bevægelsesområde i Rådhusparken, hvor du flere steder kan kaste dig ud i sjove, pulserende og fællesskabsbårne aktiviteter. Bare mød op – resten tager kroppen sig af.

Om Gamechanger

Gamechanger er et initiativ under DGI, der arbejder for større inklusion og mangfoldighed i idrætsforeningerne. Målet er at skabe trygge og rummelige fællesskaber gennem dialog, opmærksomhed og bevidsthed om omgangstone og handlemønstre.

Om Bevæg dig for livet

Bevæg dig for livet Aarhus er en kommunal indsats, der arbejder for at flere aarhusianere bliver fysisk aktive og en del af idrætsforeningernes fællesskaber. Indsatsen fokuserer på lige adgang, stærke fællesskaber og at tænke bevægelse og foreningsliv ind i byens udvikling.

Sidst opdateret: 7. juli 2025