Gå til hovedindhold

Nydelse – for dig der lever med et handicap

På denne workshop skabes et trygt, let og ikke-dømmende rum, hvor vi taler ind i hvordan nydelse kan udforskes, i et liv med handicap.

Vi undersøger, hvordan nydelse hænger sammen med behov, kropskontakt, sanserne, grænser og trygge relationer.

Ud over at vi vil tale om og nuancere hvad nydelse er, og hvilke muligheder der er for et mere nydelsesfuldt liv for dig, vil vi også prøve nogle lette sanseøvelser af, så du kan mærke på egen krop, hvilken magi der ligger i dine sanser.

Workshoppen er et trygt øve-rum for at undersøge dine sanser, og der vil være faste rammer og grænser, så det handler ikke om at skulle overskride en grænse - tværtimod at undersøge hvad du har brug for, for at føle dig tryg til at nyde at være dig i din krop og i dit intime liv.

Om Christine Wiklund

Christine Wiklund har siden 2019 arbejdet med grænser, nydelse og krop, gennem kurser på højskoler, I patientorganisationer og hendes workshops i Intuitiv Bevægelse. Ud over at undervise, afholde foredrag og workshops, kan du også finde hendes gratis afspændings- og bevægelsesvideoer på youtube (movementforx).

Sidst opdateret: 23. august 2024