Livemaleri “Set med et andet blik” v. Lot Winther
Hvordan føles det at blive set – ikke vurderet, men bare set? I denne åbne, sanselige session inviterer billedkunstner Lot Winther publikum til at tage plads som modeller i korte, intuitive portrætsessions.
)
Med inspiration fra omvendt croquis tegnes eller males du, som du er – i 5–10 minutter – mens du blot er i rummet. Et levende værk tager form i Wikihouse, skabt af de møder, der opstår mellem blik, krop og tilstedeværelse.
"Set med et andet blik" er en hyldest til det menneskelige nærvær og en mulighed for at opleve dig selv gennem en andens nysgerrige, kærlige blik – uden filter, uden krav, uden facit.
Tid og sted
- 04. sep. 2025
- 17:00 -19:00
- Scene: Tipien
Sidst opdateret: 18. juni 2025