Jeg har også lyst! Seksualitet i livet med handicap
Har man også seksuelle lyster, når man lever med et handicap? Hvordan skaber vi mere tryghed, åbenhed og dialog om seksualitet og livet med et handicap? Og vil du tage ejerskab over dit intime liv og opdage muligheder for et liv, hvor nydelse og lyst kan udfolde sig?
)
I denne ærlige og inspirerende talk og workshop inviterer Antoniett Vebel Pharao og Christine Wiklund til en samtale, der åbner op for nye perspektiver og bryder tabuer. Med afsæt i både faglige og personlige erfaringer deler de indsigter om seksualitet og handicap som det mest selvfølgelige – omend, for nogle, en vej der kræver mod og kreativitet.
Talken rummer oplæg, refleksion og samtale og henvender sig til alle, der er nysgerrige på emnet – uanset om du selv lever med et handicap, er pårørende eller arbejder professionelt med mennesker i handicapområdet.
Om oplægsholderne
Antoniett Vebel Pharao er pædagogisk sociolog og arbejder med seksualitet og handicap. Hun lever selv med muskelsvind.
Christine Wiklund er psykomotorisk terapeut og forfatter til bogen Jeg har også lyst. Hun har 12 års erfaring fra handicapområdet og underviser i nydelse, grænser og seksualitet.
Tid og sted
- 04. sep. 2025
- 19:00 -20:30
- Scene: Kuplen