Gå til hovedindhold
Performance
Tidspunkt kommer

Har du set min klit?

I forestillingen Har du set min klit? følger vi en ung kvindes rejse ind i seksualitet, lyst, skam, grænser, usikkerhed og alt det der følger med i jagten på det ultimative – nemlig det mystiske fænomen ORGASMEN! Det er bestemt ikke nemt – især ikke når ens klitoris er lidt af en diva og pludselig begynder at brokke sig over, at hun føler sig overset...

Men er vulvaen virkelig så mystisk? Hvordan sætter man ord på sine lyster? Og hvor fanden er g-punktet? 

‘Har du set min klit?’ er en komisk forestilling af Teater PLEASER, der giver et intimt indblik i det virvar, det kan være at lære sig selv, sin krop og ikke mindst sin klit at kende! 

Teater PLEASER består af Marie Gade Nielsen og Sofie Ravnsborg og med forestillingen ‘Har du set min klit?’ ønsker de at aftabuisere seksualitet og onani foruden at skildre den skam, som mange forbinder med seksualitet.

Sidst opdateret: 24. april 2025