Gå til hovedindhold
Tipien
Samtaler

Feministisk selvværd

Selvværdsmentor og pædagog Bertha Kirketerp inviterer dig med ind i en ærlig og inspirerende fortælling om at genfinde værdien i sig selv – midt i et samfund præget af præstationspres, kropsidealer og patriarkalske normer.

Hvordan kan vi, i et samfund, der forventer at vi konstant præsterer, styrke vores selvværd? Når modeindustrien og skønhedsindustrien (in)direkte fortæller os at vores kroppe er forkerte og tjener penge på vores usikkerheder. Når patriarkatet dikterer hvordan vi skal være vores køn og vægter maskuline værdier højere end feminine.

Jeg ved det kan lade sig gøre, altså at styrke selvværdet, for jeg har selv prøvet det. Mit navn er Bertha, jeg er selvværdsmentor og pædagog, og så har jeg på egen krop erfaret hvordan det er dagligt at føle mig forkert og have en hård indre kritikerstemme. Til i dag hvor jeg både ved og mærke at jeg er værdifuld lige præcis som jeg er.

I mit oplæg “Feministisk selvværd” vil jeg gøre dig klogere på hvad det kræver at styrke selvværdet i et patriarkalsk og konkurrence præget samfund, der til tider arbejder imod os. Jeg har erfaret at det blandt andet kræver at vi holder sammen. Vi kan så nemt blive hinandens modstandere, men hvis vi vil gøre op med en toksisk kultur, der konstant får os til at føle os forkerte, er vi nødt til at være på hold med hinanden. 

Kom og vær på hold med mig når jeg deler ud af min viden, refleksioner og personlige erfaringer omkring feministisk selvværd.   

Sidst opdateret: 17. juni 2025