Gå til hovedindhold
Bevægelse

Bevæg dig med Gamechanger og Bevæg dig for livet Aarhus

Kom og leg med eller kig på, når nogle af de aarhusianske idrætsforeninger byder op til bevægelse. Prøv kræfter med alt fra Roller Derby til høvdingebold – uanset om du er til fart, bold, net eller nærkontakt, er der noget for dig.

Kast dig ud i noget nyt, grin dig gennem puls, og mærk, hvad din krop egentlig kan (mere end du tror!). Det er afslappet, det er aktivt, og det er lige midt i byen. Du skal bare møde op – resten tager kroppen sig af.

Du finder de mange forskellige aktiviteter flere steder i Rådhusparken – ses vi?

Om Gamechanger

Gamechanger er et initiativ under DGI, der arbejder for større inklusion og mangfoldighed i idrætsforeningerne. Målet er at skabe trygge og rummelige fællesskaber gennem dialog, opmærksomhed og bevidsthed om omgangstone og handlemønstre.

Om Bevæg dig for livet

Bevæg dig for livet Aarhus er en kommunal indsats, der arbejder for at flere aarhusianere bliver fysisk aktive og en del af idrætsforeningernes fællesskaber. Indsatsen fokuserer på lige adgang, stærke fællesskaber og at tænke bevægelse og foreningsliv ind i byens udvikling.

Sidst opdateret: 8. juli 2025